THE NEW VALUE FRONTIER
  1. Hjem
  2. Om
  3. Forretningssegmenter
  4. Elektroniske enheder

Elektroniske enheder

Elektroniske komponenter og enheder

Elektroniske komponenter er afgørende for næsten alle former for elektronisk udstyr lige fra smartphones og bærbare enheder til industrimaskiner. Kyocera bidrager til udviklingen af elektronik gennem avanceret teknologi og høj kvalitet i hele fremstillingsprocessen.

Strømenheder

Strømenheder er afgørende for højspændings-, højstrømstrømkredsløb, og Kyocera tilbyder en omfattende række produkter, som kan bidrage til at spare energi i alt lige fra forbrugerprodukter til industrielt udstyr.

Stikforbindelser

Stikforbindelser er en vital byggesten i moderne elektronik. Kyoceras stikforbindelser opfylder krævende behov, herunder ultra-små størrelser og højfrekvent drift, der bidrager til at udvide funktionaliteten af elektroniske enheder.

Krystal-enheder

Krystalenheder spiller en nøglerolle i al digital teknologi, fra smartphones til biludstyr og tingenes internet (IoT). Kyocera er involveret i hver fase af produktionen af krystalenheder, fra syntetisk krystaldyrkning og enhedsudvikling til selve fremstillingen.

Kondensatorer

Vores flerlags keramiske kondensatorer er fremstillet med avancerede dielektriske materialer og præcise produktionsteknologier. Disse understøtter udviklingen af minimalistiske, lette og meget funktionelle elektroniske enheder.

SAW-enheder

SAW-enheder (Surface Acoustic Wave) bruges i smartphones og andet trådløst kommunikationsudstyr. Kyoceras omfattende sortiment af SAW-enheder omfatter filtre og duplexere.

Elektroniske komponenter og enheder (AVX)

Amerikanske AVX Corporation er et selskab under Kyocera-koncernen med speciale i elektroniske komponenter. Med et solidt fundament indenfor elektronisk udstyrsteknologi og en bred produktportefølje er AVX i færd med at ekspandere sin udvikling, produktion og salg på verdensplan.

Vandtætte stikforbindelser med høj pålidelighed

9715-serien yder vandtæt beskyttelse og pålidelighed gennem en tætnings- og låsestruktur, der har bestået JASO D61-prøvningen for kabelstik til automobilindustrien. Disse stik understøtter også aluminiumsledninger, som er 40% lettere end kobberledninger, hvilket bidrager til bedre brændstofeffektivitet, idet bilens samlede vægt herved reduceres.

Udskrivningsenheder

Kyocera leverer udskrivningsenheder til de tre primære digitale billedudskrivningsmetoder: Elektrofotografisk, termisk og inkjet. Vores avancerede materialer og procesteknologier gør det muligt for udskrivningsudstyret at producere udskrifter hurtigere og med højere opløsning på et bredt udvalg af udskrivningsmedier.

Termiske printhoveder

Kyoceras innovative termiske printhoveder spiller en nøglerolle i varmefølsomme og termisk overførselsudskrivningsudstyr, der fremstiller alt fra kvitteringer og stregkodemærker til digitale fotos i høj opløsning.

Inkjet-printhoveder

Inkjet-printhoveder er den primære komponent i kommercielt udskrivningsudstyr til job, der spænder lige fra direct-mail-brochurer til mønstrede tekstiler. Vi agter at fortsætte med at understøtte trykkeindustriens udvikling ind på nye områder og diverse trykte medier såsom dekorative fliser, reklametavler, produktetiketter og pakker.

a-Si foto receptor tromler

Fotoreceptortromler er et primært komponent i dokumentprintere og digitalt multifunktionsudstyr (MFP'er), der bruger elektrofotografisk billeddannelse. Kyoceras fotoreceptortromler har en ekstrem hård overflade, hvilket giver enestående slidstyrke og holdbarhed, med fremragende lysfølsomhed, hvilket muliggør udskrivning af skarpe, klare billeder ved ekstremt høje hastigheder.